KSR_billede_013_wide.jpg

Velkommen til hjemmesiden for Kollund, Sønderhav og Rønshoved

Her finder du information om, hvad der sker i vores område samt beskrivelse af vores lokale historie og de naturoplevelser, som området byder på.

Prøv krolf på vores nye bane ⬇️⬇️⬇️

Tak for et skønt Kollundtræf ⬇️⬇️⬇️

Kollund Krolf

Efter en vellykket indvielse af krolfbanen i slutningen af august, er vi nu klar med en fast spilleplan!
Der har været stor interesse og mange ønsker – vi har derfor valgt tidspunkter, så flest muligt kan være med:

🟢 Onsdag formiddag kl. 10.00
🟢 Mandag eftermiddag kl. 15.30
(så også erhvervsaktive kan nå at være med).

👉 Tilmelding er ikke nødvendig – I møder bare op!
📍 Mødested: Kollund Midtpunkt, Kalveknækket 55, Kollund.

Vi glæder os til at se jer til hyggelige timer på krolfbanen! 🌿

Alle er velkomne – uanset om du har prøvet krolf før eller er helt ny. Det kræver hverken særligt udstyr eller erfaring, kun godt humør og lysten til at være med.

Spørgsmål? Skriv en mail til: peder@pramhuset.dk

Kollundtræf i Naturunivers Kollund

Tusind tak for sidst 🌞

Det glædede os helt enormt at se så mange mennesker til vores Kollundtræf.

I det dejligste solskin fik vi lov til at dele en skøn aften fyldt med nye bekendtskaber, hygge og fællesskab.

Et særligt tak skal lyde til Vagn Hansen – tak for din fantastiske musik og sang 🎶 Det var simpelthen så smukt. Der er bare noget særligt ved livemusik og fællessang – det går lige i hjertet 💛

Tak til alle jer, der kom og gjorde aftenen helt særlig.

Vi glæder os allerede til næste år! 🌿

DR TV fra Kollund Mole

Kære medlemmer
Det var fantastisk at få lov til at præsentere vores smukke område på den måde. Tusind tak til alle, der var med!
Tak af hjertet til borgmester Jan Riber Jakobsen for de fine og varme ord om vores region. Vi gør os umage hver eneste dag for at passe på dette skønne sted.
Og til jer, der gerne vil gense vejrudsendelsen fra DR Vores Vejr, finder I linket her:

DR Vores Vejr

Kollund Midtpunkt

Dit sted til fællesskab og arrangementer

Leder du efter et lyst og fleksibelt lokale til dit næste arrangement?
Kollund Midtpunkt kan bookes af alle – uanset om det gælder kreative workshops, møder, foredrag, fællesspisning, børnefødselsdage eller spilleaftener med vennerne.

Her får du:
– En varm og imødekommende atmosfære
– Moderne faciliteter med køkken, projektor og god akustik
– Fleksibel indretning til både små og større grupper – op til 24 personer

Uanset om du er en forening, frivillig, initiativtager eller bare gerne vil samle mennesker til hygge og nærvær – Kollund Midtpunkt er rammen om det, der bringer os sammen.

🠚 Klik her og book lokalet

Generalforsamling 2025

Kære medlemmer,

Tusind tak for jeres deltagelse ved vores generalforsamling! Det var en fornøjelse at se så mange af jer, og vi sætter stor pris på jeres engagement og bidrag til aftenen.

En særlig tak skal lyde til Ruth Faber fra Tilflytterservice i Aabenraa Kommune og til Kerstin Prechel for deres spændende og værdifulde indlæg – det var virkelig inspirerende!

I dag har vi 264 medlemmer, hvilket vi i bestyrelsen er dybt taknemmelige for, og som vi alle i foreningens område kan være utroligt stolte af. Det viser, at fællesskabet står stærkt, og at vi sammen kan skabe noget værdifuldt for alle.

Årsberetningen med alle detaljer kan læses her, hvis I vil genopleve årets begivenheder.

Endnu en gang tak for en hyggelig og givende aften – vi glæder os allerede til næste gang!

De bedste hilsner,
Bestyrelsen

Infobrev 2025

Kære medlemmer,

2024 har igen været et år fyldt med aktivitet i foreningen. På vegne af bestyrelsen vil vi gerne dele en opdatering om de forskellige områder og de konkrete opgaver, der arbejdes med i foreningen.

Vi sætter stor pris på alle de opgaver, både store og små, der er med til at styrke Foreningen. Det er glædeligt at se det høje medlemstal, som vidner om den store lokale opbakning.

Foreningen tilbyder en række aktiviteter og faciliteter, som områdets borgere kan benytte, og som bliver brugt flittigt af mange. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde og skabe endnu flere muligheder for fællesskab i 2025.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen

Bliv medlem

Støt den lokale udvikling og vær med til at gøre området endnu bedre at bo i. Som medlem af Lokalforeningen er du med til at styrke Foreningens gennemslagskraft i det politiske system, og dermed sikre områdets interesser på lang sigt.

Bestyrelsens beretning 2024

Beretning v/bestyrelsen

Nyhedsbrev 2024

Læs bestyrelsens information om vores aktiviteter i 2023.

Læs mere om de mange forskellige fritidstilbud i vores region – her er Nyhedsbrev II fra Kollund.

Flydeponton på Kollund Strand

Torsdag den 15. juni 2023 kunne en af vore flittige arbejdsgruppe søsætte og indvie vor nye badeponton.

Det har været en længere proces, idet flere tilladelser har skullet indhentes. Vi er dog rigtig glade for, at alt nu er lykkedes, og at en ekstra aktivitet er tilgængelig her fra badesæsonen 2023.

Desuden har vi medvirket til at afmærke området ud for Lillestrand med gule bøjer. Dette for at advare både på fjorden om badeaktiviteten og til sikkerhed for vores borgere og gæster.

Vi har allerede set den flittigt i brug, så Tillykke til os alle i Fjordområdet med dette aktive tilbud🏊🏊🏊🏊

Aabenraa Lokal TV har lavet en film om Kollund

Smagen af Sønderjylland

Sønderjylland er jo specielt kendt for det sønderjyske kaffebord med et bugnende kagebord, de lækre pølser, solæg, snysk samt det gode rugbrød. Vi kan snildt følge med i udbuddet af både tilberedte egnsretter og gode råvarer til din egen fremstilling.

De største naturoplevelser

I Kollund er der etableret en helt ny naturpark, der hedder Kollund Naturunivers. Her kan alle få sig en naturoplevelse i en nyplantet skov, opleve en helt nyetableret sø med en naturbro. Området byder yderligere på en Samlingshytte med opholdsrum og toilet/badeforhold, en dejlig Bålhytte med grillplads, 5 store Overnatnings sheltere, hvor 2 er specielt  indrettet, så de kan anvendes af handicappede, en hundelufterskov samt en Hjertesti med adgang til den nærliggende skov – Gammelmoseskov.

Transport og logistik på grænsen

Padborg er med Danmarks største transportcenter, et af de vigtigste knudepunkter når det gælder internationale forsendelser. Området omkring Padborg Transportcenter er samtidig en af de største arbejdspladser ved grænsen.

“Området langs Flensborg fjord er en af de smukkeste naturperler i Danmark”