Her kan du finde referater fra vores bestyrelsesmøder, læse om de projekter, vi glæder os til i 2026, få seneste nyt om fjernvarme – og meget mere ⬇️
Referater fra projektmøder, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger
Udviklingstiltag 2026
I 2026 arbejder vi bl.a. på:
Udendørs padelbane: Vi arbejder fortsat med idéen om en padelbane ved skolens arealer. Projektet står dog over for flere udfordringer, bl.a. fordi arbejdsgruppen er faldet fra hinanden, der fortsat mangler en nedsivningstilladelse fra kommunen, og vi skal finde en holdbar løsning på drift og vedligeholdelse. Vi undersøger derfor fortsat, om og hvordan projektet kan realiseres.
Kollund Mole: Vi arbejder for etablering af et offentligt toilet ved Kollund Mole samt en forskønnelse af moleområdet, så området bliver endnu mere indbydende og attraktivt for både lokale, vandrere og besøgende.
Velkommen til nye borgere: Sammen med Lokalforeningen Frøslev-Padborg og Lokalforeningen Kruså, Bov og Smedeby samt vores tilflytterambassadører arbejder vi på et fælles projekt, der skal give nye borgere i området en varm velkomst fra starten og gøre det lettere at blive en del af fællesskabet.
Med et medlemskab på kun 100 kr. om året støtter du vores arbejde og hjælper med at gøre vores lokalområde til et endnu bedre og dejligere sted i verden.
Din støtte gør en reel forskel - bliv medlem nu. Tak 💙
Fjernvarme
Der har siden 2022 været et stort ønske om fjernvarme i Kollund-området. Lokalforeningen har arbejdet aktivt for at finde en løsning, men projektet er desværre fortsat vanskeligt.
Der har været dialog med både Aabenraa Fjernvarme og Padborg Fjernvarme, men de økonomiske rammer har indtil videre gjort det svært at finde en løsning, der kan samle den nødvendige opbakning.
Arbejdsgruppen følger fortsat udviklingen og undersøger løbende nye muligheder for en god og fremtidssikret varmeløsning til Kollund.
"Projektet er ikke enkelt, men vi undersøger fortsat muligheder."
I starten af 2025 er vi gået i dialog og har haft flere arbejdsmøder med Holbøl's lokale gruppe om en fælles udnyttelse af et projekt med 2 vindmøller.
Aktuelt pr december 2025 ligger projektet hos udviklerfirmet af vedvarende energi - ÆNERGI, som har taget projektet til sig med en screening og med henblik på et gennemarbejdet løsningsprojekt.
Se mere på ae-nergy.dk
Det er efterhånden nogle år siden, at Kollund blev kåret som Årets Landsby 2023 – men stoltheden er stadig den samme.
Vi er fortsat utrolig glade for den flotte anerkendelse og for alt det, der gør Kollund til et helt særligt sted at bo.
Aabenraa Lokal TV lavede en lille film efter kåringen, som vi med glæde deler med jer her. God fornøjelse!
Årets Landsby 2023
Film om Kollund
Tip kommunen
Hvis du ser, der mangler lys på gaden eller noget andet, som du mener Kommunens drift skal tage sig af