Kultur og historie
Se, oplev og smag på historien
Som en del af Sønderjylland, byder området omkring Kollund, Sønderhav og Rønshoved på et væld af traditioner og historier. De mange krige med vores tyske naboer har sat sine triste spor, men har også skabt en unik fælleskultur i området omkring grænselandet
Det sønderjyske køkken – tradition, fortælling, kultur og udvikling
Mange af de sønderjyske egnsretter vidner om det tætte naboskab med Tyskland, og vores fælleskultur i grænseregionen. Eksempler på sønderjyske specialiteter er:
Leverpølse
Sønderjysk spegepølse
Sønderjysk rugbrød
Grønlangkål
Læs mere om de sønderjyske specialiteter her
Sønderjysk kaffebord
Dette opstod medens Sønderjylland var under tysk overherredømme. Kaffebordet blev blandt de dansksindede en ramme at mødes privat. Alle bidrog med at tage en særlige kagespecialitet med. I dag er det sønderjyske kaffebord en tradition der minder om vores særlige historie og identitet i en grænseregion. Eksempler på kager, som indgår i det traditionelle sønderjyske kagebord er: ”Gode råd”, ”Ingenting”, ”Knepkager” og ”Brødtorte” (rudbrødskage med flødeskum og solbærsyltetøj).
Læs om Det Sønderjyske Kaffebord på Destination Sønderjylland
Gode råvarer og de særlige sønderjyske traditioner
Det er i dag grundlaget for en række små og mellemstore primærproducenter og fødevareproducenter i regionen. Virksomhederne samarbejder om udvikling, branding og formidling gennem fødevarenetværk som
Sønderjyske Fristelser
Smagen af Vadehavet
Ja og så er Sønderjylland den del af Danmark med den største andel økologisk landbrug.
Kobbermølle Industrimuseum
Borgmester Jan Riber Jacobsen fra Aabenraa Kommune overdrog officielt i juni 2023 ejerskabet af Krusaa Vandmølle til Danmarks KULTURARV.
Se mere på: https://dkkulturarv.dk/
Omkring 50 borgere var mødt op, for at overvære begivenheden. Stemningen var i top fra start til slut. Det var en gribende oplevelse, som vi fra bestyrelsen i danmarks KULTURARV sent vil glemme.
Vandmøllen er den første af forhåbentlig mange bygninger, hvor du som borger og virksomhedsejer kan være med til at sørge for, at mange flere bygninger og landskaber med kulturværdi bliver sikret en fremtidig beskyttelse gennem nutidig benyttelse.
Knud Erik Jørgensen fra Danmarks KULTURARV:
Vi vil sætte møllen i stand og indrette den med restaurant, foredrags- og festlokale samt et kontorfællesskab til startups, der beskæftiger sig med bæredygtig udvikling indenfor byggeri og kulturarv.
I tagetagen vil vi indrette overnatningspladser til de mange, der nyder en vandretur på Gendarmstien eller Hærvejen.
Kobbermølle Industrimuseum
Die Museumsanlagen in Kupfermühle werden seit 2009 von der gemeinnützigen Gesellschaft Industriemuseum Kupfermühle betrieben.
Kupfermühle ist ein Ortsteil der Gemeinde Harrislee und liegt dicht an der Flensburger Förde im Tunneltal des kleinen Flusses Krusau. Der deutsch-dänische Grenzort befindet sich nur wenige Kilometer nördlich der Stadt Flensburg. Vor über 400 Jahren wurde ein wasserradbetriebenes Hammerwerk zur Verarbeitung von Metallen aufgebaut, dass das Herzstück einer wachsenden Industrieanlage und des nach ihm benannten Ortes Kupfermühle wurde. In den historischen Hallen des Kupfer- und Messingwerkes wird seit Juli 2014 die regionale Industriegeschichte neu präsentiert. Noch heute lässt sich in dem authentischen Ort auch eine der ältesten Arbeitersiedlungen Nordeuropas besichtigen.
ÅBNINGSTIDER
Mai-Oktober - Mi.-So. 13-17 Uhr
November-April - Sa.-So 13-17 Uhr
Grupper over 8 personer kan efter forudgående aftale besøge museet alle dage hele året.
Hærvejen
Hærvejen er en historisk færdselsåre, som siden middelalderen har gået fra det nordlige Jylland ned til de store byer i Nordtyskland. Ruten blev en vigtig transportrute for kød - fra de jyske enge til de europæiske storbyer. Før kølevognenes tid var den eneste måde at få kødet frem i frisk tilstand at lade dyrene transportere sig selv.
I 1600-tallet blev der drevet 30-50.000 okser langs Hærvejen om året. Udover stude blev heste, grise, geder, får og gæs også drevet langs vejen.
Da jernbanen kom i slutningen af 1800-tallet, forsvandt grundlaget for studedriften. Transporten af fødevarer fra danske landbrug fortsatte nu med tog, og efter 2. verdenskrig med lastbil.
Hærvejen ligger på den jyske højderyg, i vandskellet, her var det lettest at nå tørskoet frem. Hærvejen gik gennem Bov Lokalområde, og du kan fortsat finde spor fra den gamle vej her.
Se mere på hærvejens officielle hjemmeside https://www.haervej.dk/haervej/haervejen
Museum Oldemorstoft
Det tidligere Bov museum er et grænsemuseum beliggende i Padborg. Her fortælles om tiderne i grænselandet, og om toldopkrævning og bevogtning i området.
Se mere på museets hjemmeside
http://www.oldemorstoft.dk/om-museum-oldemorstoft/
Slots- og haveruter
Her finder du ruter og anbefalinger når det kommer til at besøge flotte haver og slotte i Sønderjylland.
Se mere på hjemmesiden
https://www.bbbprojekt.eu/da/projekt/slots-og-haverute
Krigene har sat sine spor
Krigene mellem Danmark og Tyskland har sat sine spor i området, det gælder fx mindesmærker fra krigene i 1800-tallet, første og anden verdenskrig. Ved grænsedragningen efter 1. Verdenskrig blev Padborg Danmark vigtigste knudepunkt for eksport og import af fødevarer og industriprodukter.
1848: Slaget ved Bov
Her mangler en tekst-
1864: Sønderjylland blev tysk
I 1864 kom det igen til krig mellem Danmark og Tyskland om grænsedragningen. Denne gang tabte Danmark. Kongeåen blev ny grænse mellem Danmark og Tyskland, og Sønderjylland kom under tysk overherredømme. Den tyske forvaltning etablerede institutioner og infrastruktur i det nye område, og nye bondegårde og huse blev bygget i ”tysk stil”. På den nordlige side af Flensborg Fjord (solsiden), byggede borgere fra Flensborg ”sommerhuse”, og der blev etableret ”damskibsfart” mellem Kollund Mole og Flensborg By.
1914 – 1917: Første verdenskrig
Under første Verdenskrig deltog sønderjyder i krigen på tysk side. Mindesmærker i området vidner om de mange soldater, som ikke vendte hjem. For Sønderjylland blev kom fredslutningen til at betyde, at grænsedragningen skulle fastlægges i en folkeafstemning.
1920: Toldere, gendarmer, grænsestation og transportcenter
Fredsforhandlingerne efter 1. Verdenskrig betød, at i 1920 kom grænsen mellem Danmark og Tyskland til at ligge, som vi kender den i dag. Bov-området var nu grænseregion mod Tyskland. På grænsen blev skulle toldere kontrollere transporterne mellem Danmark og Tyskland, og gendarmer skulle patruljere langs grænsen for at sikre, at der grænsen blev respekteret. Der blev bygget boliger langs grænsen til toldere og gendarmerne, og der skulle patruljere langs grænsen på gendarmstien.
Padborg blev et nyt jernbaneknudepunkt. Der blev bygget ny station og rangerområde, og i Padborg skulle der bygges huse til de mange nye DSB-ansatte, som skulle arbejde i Padborg eller have base her.
Meget hurtigt voksede transporterhvervet omkring den nye grænsebanegård. Fra 1920 og frem til midt i 50’erne var jernbane den vigtigste transportform for internationalt gods mellem Danmark og Tyskland. Allerede i mellemkrigsårene blev de første speditions- og eksportvognmandsvirksomheder etableret i byen, og lastbiltransport blev et vigtigt supplement til godstransport med bane. Der voksede en klynge frem af private virksomheder inden for international godstransport. I dag har Padborg fortsat en afgørende rolle for dansk im- og eksport, og Padborg Transportcenter i blandt Europas største af sin art.
Padborg var i 1920 en landsby med under 100 indbyggere, 10 år senere var der ca. 1000 indbyggere.
1940 – 1945: Anden Verdenskrig. Frøslev Lejren
April 1940 blev Danmark besat, og 2. verdenskrig kom til at præge udviklingen i området.
Der blev bygget beskyttelsesrum, og tyske soldater etablerede anlæg i området. Fx var der en base for krigsflyvere i Frøslev Plantage.
1944 byggede den danske regering en lejr, Frøslev Lejren, som skulle huse Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i det besatte Danmark. Lejren blev oprettet på dansk initiativ og for at undgå yderligere deportationer af danske statsborgere til kz-lejre i Tyskland.
August 1944 kom de første 750 fanger til lejren. Det lykkedes ikke at undgå yderligere deportationer af danske fanger. Ca. 1600 af fangerne fra Frøslev Lejren blev deporteret til kz-lejre i Tyskland og ca. 230 af dem døde. I alt var ca. 12.000 danskere indespærret i Frøslevlejren fra august 1944 til maj 1945.
De hvide busser ….
