Foreningens arbejde på at få fjernvarme til Kollund
Information den 11. juli 2024
Varmegruppen skal mødes med Padborg Fjernvarme igen i september/oktober.
Vi forventer at blive præsenteret for et beregningsgrundlag for mulig fjernvarmeprojekt i Kollund By.
På gruppens vegne, Susanne Provstgaard
Status på Fjernvarmegruppens arbejde på en kollektiv varmeløsning
Information om fjernvarmeløsning den 13. september 2023
Referat fra statusmøde den 21. marts 2023
Besøg på Assens Fjernvarme den 10. februar 2023
Information 13. januar til borgere og virksomheder
Information 21. december 2022 til borgere og virksomheder
Referat fra virksomhedsmøde den 9. november 2022
Indbydelse november 2022 til virksomheder og institutioner
Information til borgere den 29. september 2022
Præsentation til borgermøde 20. september 2022 fra Aabenraa Kommune
September 2024: Vi afventer mødedato med Padborg Fjernvarme
Juli 2024 Fjernvarmegruppen forventer et møde igen i august med Padborg Fjernvarme, hvor vi vil blive præsenteret for et beregningsgrundlag for fjernvarme.
Den 19. april 2024
Referat af mødet den 9. april med Padborg Fjernvarme
Den 17. marts 2024
Varmegruppen afholder næste møde med Padborg Fjernvarme den 9. april ligesom vi stadig orienterer os hos Aabenraa Fjernvarme om status på vores egen udpegning til mulig fjernvarmeløsning.
Den 6. oktober 2023
I løbet af de næste dage kommer kontrakten mellem Energymachines, som skal stå for driften af varmepumperne, og Aabenraa Fjernvarme på plads.
Næste trin er, at Aabenraa Fjernvarme skal udarbejde et projekt der skal godkendes af kommunens varmeplanlæggere. Når de er så langt, så kan Aabenraa Fjernvarme melde ud hvad prisen bliver på fjernvarme i Kollund området.
Vi forventer at processen er så langt inden udgangen af 2023. Vi anbefaler i gruppen, at gå ind og tilkendegive interessen - helt uforpligtende! Se hele vores status under medlemsinfo.
https://www.aabenraa-fjernvarme.dk/nye-omraader/find-dit-omraade/kollund/
https://www.aabenraa-fjernvarme.dk/nye-omraader/find-dit-omraade/kollund-%C3%B8sterskov/
https://www.aabenraa-fjernvarme.dk/nye-omraader/find-dit-omraade/soenderhav/
https://www.aabenraa-fjernvarme.dk/nye-omraader/find-dit-omraade/roenshoved/
September 2023 - NYT NYT fra Fjernvarmegruppen:
Mange ideer og forslag om en lokal varmeløsning har været på bordet. Vi har besøgt andre fjernvarmeselskaber for at få ideer.
Vi har netop godkendt en foreløbig aftale, som er en 4 partsaftale med følgende aftale partnere. Aabenraa fjernvarme som den part forbrugerne i Kollund området skal indgå aftale med. Danfoss som den part der skal levere det tekniske udstyr, i form af varmepumper. Energymachines der skal forestå etableringen af varmepumper og dybdeboringer. Lokalforeningen der repræsenterer forbrugerne, indtil en forbrugerforening er stiftet. Vi venter en endelig aftale ligger klar til underskrift ultimo 2023, hvor den kan indsendes til godkendelse ved kommunen.
Se hele informationen på link herunder⬇️
August 2023
Arbejdsgruppen arbejder fortsat på højtryk for at finde den mulige kollektive varmeløsning til Kollund området.
Vort første møde efter sommerferien var tirsdag, den 1. august
Det der tegner mest positivt nu, er en model baseret på varmepumper, vand til vand. Projektet ,som vi arbejder på nu, er i samarbejde med Aabenraa fjernvarme, Danfoss og en ekstern udvikler inden for geotermiske løsninger.
Vi arbejder på en hensigtserklæring og rolle/ansvarsfordelingen for dette samarbejde. Tilligemed at vi kan finde frem til økonomien i projektet og den individuelle økonomi for os som borgere og virksomheder. Det vil som tidligere oplyst basere sig på den tilslutning, vi vil kunne opnå i lokalområdet.
Lokalforeningen ønsker at projektet skal kunne gennemføres så hurtigt, som det er praktisk muligt, og at der som minimum sættes en dato for, hvornår arbejdet kan påbegyndes og afsluttes. Ønsket har baggrund i, at der løbende sker udskiftning af gasfyr i området, og at gasfyr oftest erstattes af varmepumper. Mange varmepumper vil vanskeliggøre arbejdet med at skaffe tilstrækkelig opbakning til denne kollektive varmeforsyning.
Lige nu står det også klart, at der ikke som oprindeligt forestillet kan blive tale om en lokal ejet og drevet varmeforsyning. I fjernvarmegruppen har vi det dog fortsat som et ideelt mål, at energiforsyningen til varmepumperne skal være grøn og lokal. Vi arbejder derfor også for, at en eventuel fremtidig lokal elproduktion skal anvendes til drift af varmepumperne i det aktuelle projekt.
På gruppens vegne, Susanne Provstgaard.
Marts 2023
Vi henviser til nedenstående referater fra vore møder.
Januar 2023
Vi har nu etableret en arbejdsgruppe, der intensivt undersøger vore muligheder. Her på denne side vil vi holde Jer løbende opdateret, og vi modtager gerne gode input og idéer.
Oktober 2022
Efter et stort borgermøde i september 2022 arbejder Lokalforeningen på en alternativ varmeplan for Kollund, Sønderhav og Rønshoved. Vi har et godt samarbejde med Aabenraa Fjernvarme og Aabenraa Kommunes varmeplanlæggere; med BoligSyd samt Holbøl Lokalråd.